Vi har lavet en padlet "Margrethe", som alle har adgang til.

Vi er er her for at lære mest muligt, med de faglige mål for øje og som minimum.

Vores styrker er vores motivation til at ville faget, og hjælpe hinanden til at blive dygtigere og forstå evt. udfordringer.

Vores svaghed kan være, at vi glemmer at holde pause, og vi vil mere end vi kan, indenfor tidsrammen.

Vi hjælper derfor hinanden bedst, ved at lytte til hinanden og støtte hinanden i de udfordringer vi evt. må have og få.

Vi holder de, allerede skemalagte pauser, og aftaler indbyrdes i gruppen, hvis vi har behov for flere.

Vi har aftalt, at vores telefoner må ligge fremme, da vi alle børn eller kan have behov for, at vores pårørende kan få fat i os.

Ved fravær, sender vi en SMS til hinanden, hurtigst muligt.

Uenigheder er til for at blive løst, og vi arbejder efter devisen, at vi kan være enige om at være uenige, så længe arbejdet i gruppen kan fortsætte, som det gjorde før.

Vi brænder alle sammen for vores studie, så derfor aftaler vi fra gang til gang, hvad vi hver især har ansvareret for, men støtter hinanden i det aftalte, og går ikke op i hvem som laver mest, men at alle har mulighed for at bidrage med det de har behov for at bidrage med.

Vi taler altid anerkendende med og om hinanden.

M - Kan aflæses ved afføringsskema. Delmål; løbende regulering af mængden af dråber/pulver

A - Ambitiøst, at komme af med Obstipationen, da det kan give hende et sundheds-boost(bedre velbefindende).

R - Evidens for, at Laksantiabehandling har god virkning

T - Rullende med forlængelse op til 3 mdr, (opstarten kan give mange udfordringer ift. doseringen)

Tværfaglige personer:

Lægen

SSH

Bonus:

Når der først er slået hul, kan vi regulere, og begynde at arbejde med væske og fødeindtag.

Derudover kan det give mere overskud i hverdagen, og bedre velbefindende, og overskud/motivation til mere.

Margrethe har været hos lægen og har fået konstateret hypertension. Margrethe og hendes datter er forvirrede over lægens besked og vil gerne have hjælp fra dig til at uddybe hvad det er, Margrethe fejler.

Du skal derfor vise/tegne og forklare Margrethe og hendes datter, hvordan det raske hjerte og kredsløb er opbygget og fungerer

Du skal også forklare dem lidt om, hvad blodtryk og puls er og hvad normalværdien er for et blodtryk hos et voksent menneske

Blodtryk

o   Blodtryk er en måling som viser hvor stort et tryk blodet udøver på arterievæggene. Blodtryk bruges til at bedømme hvor kraften og mængden af blod hjertet pumper ud i kroppen, samt fleksibiliteten af arterierne. Blodtryk inddeles i to målinger:

§  Systolisk blodtryk som er når hjertet trækker sig sammen og pumper blodet ud i kroppen. Det er det højeste tal på måleapparatet.

·        Normalt ligger det systoliske blodtryk under 120 mm Hg (mm Hg = millimeter kviksølv)

·        Ved personer som lider af hjerte-kar-sygdomme, diabetes eller ældre over 80 år kan normalen forhøjes til 140 mm Hg.

§  Diastolisk blodtryk som er når hjertet er i afslappet tilstand mellem to sammentrækninger og blodet løber tilbage til hjertet. Det er det laveste tal på måleapparatet.

·        Normalt ligger det diastoliske blodtryk under 80 mm Hg.

·        Ved personer som lider af hjerte-kar-sygdomme, diabetes eller ældre over 80 år kan normalen forhøjes til 90 mm Hg.

·        Puls

o   Puls er et udtryk for hvor mange gange i minuttet hjertet slår. Pulsen kan mærkes ved at arterierne udvider sig og det er denne puls man kan mærke forskellige steder på kroppen.

§  Den normale hvilepuls er for kvinder omkring 70 slag i minutten og for mænd er den omkring 60 slag i minuttet.

Du skal i punktform fortælle dem om årsagerne til hypertension og hvilke konsekvenser det har for kroppen

Årsager:

Alle kan få forhøjet blodtryk. Men visse faktorer øger risikoen for at få sygdommen.

• Tendens til forhøjet blodtryk, hjerneblødning eller blodprop i hjertet i familien.

• overvægt.

• diabetes type 1 og diabetes type 2.

• nyresygdom.

• alkoholmisbrug.

• fed og saltrig kost.

• mangel på motion.

• forhøjet kolesteroltal.

• visse medikamenter som for eksempel binyrebarkhormon og slankepiller.

Mulige konsekvenser:

Forhøjet blodtryk kan medføre pulsåreforsnævring- og forkalkning, blodprop i hjernen eller hjerneblødning, blodprop i hjertet, hjertesvigt (nedsat pumpefunktion, som medfører væskeophobning i kroppen) og nyresvigt. Forhøjet blodtryk er den vigtigste risikofaktor for hjerte- og kredsløbssygdomme.

Lægen har ordineret tbl. Amlodipin 5 mg 1+0+1+0 samt blodtryksmåling x 2 dagligt i de følgende tre dage.

Margrethe er interesseret i at vide, hvorfor det er vigtigt at måle blodtrykket så ofte

• Du skal derfor forklare sammenhængen mellem opstart af ny medicin, blodtryksmåling samt Margrethes generelle velbefindende

  • Der skal måles blodtryk ved opstart af Amlodipin, da en kontraindikation ved dette medicin er svær hypotension.

  • I så fald skal lægen kontaktes som skal se på dosis

• Du skal også instruere hende i, hvordan hun selv kan måle blodtrykket

  Inden blodtrykket måles skal hun huske

• Ikke drikke kaffe i timerne op til målingen

• Sidde stille i 10 min, inden målingen starter

• Må ikke sidde med korslagte ben (naturlig ligge/siddestilling)

• Ro under målingen

• Vende apparatet rigtigt

• Måle to gange på hver side

• Notere de fire målinger ned

Da du kommer på besøg hos Margrethe næste dag fortæller hun, at hun er lidt svimmel. Du måler et lidt forhøjet blodtryk og vælger derfor at lave en samlet TOBS-vurdering af hende. Ud fra dine værdier tager du kontakt til hjemmesygeplejersken, hvor du anvender ISBAR i din kommunikation.

Vi drøfter i klassen:

• Hvad det betyder at være autoriseret sundhedsperson?

• Hvilke forpligtelser har I som autoriserede sundhedspersoner?

Herefter som gruppe - 45 min:

• Kom med praktiske eksempler på hvad autorisationen kan have af betydning i dit daglige arbejde som SSA.

• Hvad er en delegation? Kom med eksempler på hvad der kan delegeres og hvad der ikke kan delegeres.

• Hvilke former for delegation findes der? Kom med konkrete eksempler.

• Hvilket ansvar har du som SSA ifm. delegation? - både når du får uddelegeret en opgave og når du benytter dig af medhjælp? Hvilket ansvar har du så som SSA-ELEV?

Vi samler op i plenum, hvor underviser spørger grupperne på skift om, hvad de har fundet frem til.

Du møder ind i dagvagt som SSA og får udleveret din køreliste.

Margrethe har været til lægen i går og skal opstarte kompressionsbehandling med Comprilan forbinding, hvilket du ikke har prøvet før.

Læge har skrevet en medcom, hvor de skriver, at behandling med Comprilanbind skal opstartes og skal skiftes hver tredje dag i to uger inden opfølgning.

Der er ikke oprettet en indsats endnu.

Beskriv dine overvejelser om, hvorvidt du må varetage denne opgave som hhv SSA-elev og autoriseret SSA?

Kom med faglige begrundelser.

Del med de andre i din gruppe og sammenhold jeres resultater.

Dit kompetenceområde - individuel opgave

I den forbindelse fortæller Margrethe, at hun har ondt i maven, og hun tror, at hun atter er obstiperet.

Margrethe fortæller at hendes datter har købt Movicol i håndkøb, som Margrethe gerne vil have, du hjælper med at hælde op efter anvisningen på pakken.

Hvordan forholder du dig til forespørgslen?

Du er netop stødt på Kari Martinsens teori om omsorg, og din vejleder har bedt dig om at lave en tegneserie, hvor du viser dit bud på, hvordan du kan skabe en professionel relation og drage omsorg for Margrethe.

Kari Martinsen

Finde svar på følgende spørgsmål:

1. Hvem er Kari Martinsen?

2. Hvad vil det sige, at hendes teori bygger på et kristent og kollektivistisk menneskesyn?

3. Hvad er forskellen på vækstomsorg og vedligeholdelsesomsorg?

4. Hvordan hænger begrebet tillid sammen med menneskelige værdier?

5. Hvad betyder professionel omsorg?

6. Hvordan bruger man sine sanser professionelt i sygeplejen? 

7.  Hvad er et sygeplejefagligt skøn?

Du kommer ud til Margrethe og observerer, at hun har hård og knoldet afføring. Margrethe forstår ikke, hvorfor hun har ondt i maven, og derfor vælger du at forklare det raske mave-tarmsystem, og hvordan det fungerer. 

Da du kører hjem fra Margrethe, skal du danne dig et overblik over hendes behov for omsorg og sygepleje, og ud fra dagens besøg skal du opstille sygeplejediagnoser, som du vil arbejde med fremadrettet. Ved hjælp af sygeplejeprocessen skal du planlægge de sygeplejehandlinger, der skal udføres hos Margrethe de følgende dage. 

Via dette link kan du finde en samlet beskrivelse:

https://ism.dk/Media/638349440800884734/Nationale%20m%C3%A5l%20for%20sundhedsv%C3%A6senet%202023.pdf

SSA´s pligter

1. Bedre sammenhængende patientforløb

• Dokumentationspligt

• Opfølgning på tværfaglig og tværsektoriel dokumentation

  
  

2. Styrket indsats for kronikere og ældre patienter

• Tidlig opsporing (TOPS og Delir-taske)

• Øget fokus på behandling i eget hjem / forebygge indlæggelser

  
  

3. Forbedret overlevelse og patientsikkerhed

• Fokus på de Nationale infektionshygiejniske retningslinjer

  
  

4. Behandling af høj kvalitet

• Styrkelse af relations dannelse

• Fokus på pædagogiske tiltag

• Borgeren i centrum

• Fokus på tidlig opsporing af konflikter (nedtrapning og konflikthåndtering)

  
  

5. Hurtig udredning og behandling

   • Fokus på borger/patientforløbet

   • Kendskab til det tværfaglige/tværsektorielle forskellige behandlingstilbud og indhold

   • Viden om ydelser og overgangen mellem ydelser

     
     

6. Øget patientinddragelse

• Informationsindsamling og videregivning

• Borgeren i centrum (til/fravalg)

• Viden om kommunikationsformer og brugen heraf

  
  

7. Mere lighed og flere sunde leveår

• Viden om sundhedstilbud

• Vejledning og rådgivning om sundhedstilbud

• Brug af KRAMS

  
  

8. Mere effektivt sundhedsvæsen

   • Fokus på de 7 første punkter

1. Læs casen igen med Margrethe med det fokus at finde relevante grundlæggende behov og problemområder (aktuelle og potentielle)

2. Udarbejd en liste med disse behov og problemområder

   
   

   Vurderingsfasen – Hendersons 14 behov 

   1. At trække vejret (respiration) 

   • Hjerteinsufficiens kan give flere udfordringer i dette behov på sigt  

   2. At spise og drikke (ernæring) 

   • Hvis ikke hendes obstipation behandles, kan det føre til nedsat appetit og generelt dårlige spise/drikkevaner og besvær med udførelse af ADL

   3. At udskille kroppens affaldsstoffer (udskillelse af affaldsstoffer) 

   • Ofte obstiperet; knoldet afføring kan føre til punkt 3 og sætte tarmsystemet under pres og udvikle farligere sygdomme 

   4. At gå, sidde og ligge, at bevæge sig fra en stilling til en anden (mobilisering, indtagelse af stillinger) 

   • Inaktiv 

   • Magter ikke at gå op på 1 sal 

   • Har gangfunktion 

   • Udfordringer kan blive, at hun ikke længere har mobilitet til at udføre simple forflytninger og deraf heller ikke kan komme nogensteder

     
     

   5. At sove og hvile (søvn og hvile) 

   • Sover på sofaen og det kan på sigt give forringet søvnkvalitet, større chance for tryksår

     
     

   6. At vælge tøj, at klæde sig på og af (påklædning) 

   • Nedsat evne til at udføre ADL, og kan på sigt ikke længere selv være i stand til at foretage af og påklædning 

     
     

   7. At regulere legemstemperaturen (varmeregulation) 

   • Afhænger af pkt 6. og hendes Hjerteinsufficiens og evnen til forflytning

     
     

   8. At holde kroppen ren og soigneret, at beskytte hud og slimhinder (personlig hygiejne) 

   • Hun har afvist hjælp til personlig pleje hvilket kan medføre svamp, infektioner

     
     

   9. At undgå farer i omgivelserne, at undgå at skade andre (sikkerhed og tryghed) 
   Ingen data 

   • Ingen data 

   10. At kommunikere med andre ved at udtrykke følelser, behov, bekymringer, eller meninger (meningsfuld kontakt) 

   • Margrethe er nedtrykt, og vil ikke altid tale med os om hvordan hun har det. 

   • Følelse af isolation 

   11. At praktisere egen tro og egne værdier (livsværdier) 

   • Mistet evnen/overskuddet til at være hjælpsom 

   12. At arbejde eller være engageret i produktiv beskæftigelse (produktivitet) 

   • Ingen data 

   13. At foretage rekreative aktiviteter (velvære og adspredelse) 

   • Nedsat mentalt velvære, pga. inaktivitet og obstipation 

   • Modløshed ift. At finde glæde til de aktiviteter hun tidligere interesserede sig for 

   14. At lære, at opdage, at udvikle sig (udvikling) 

   • Ingen data 

Hver mødedeltager udvælger 1 problemområde ud fra Margrethes situation (aktuel og/eller potentiel). Hver mødedeltager forbereder sig på

viden, retningslinjer og procedurer i forhold til området.

Formålet med samarbejdsmødet er:

1. Overblik

2. Prioritering af indsatserne

3. Handleplaner

4. Opfølgning med Margrethe

https://www.varportal.dk/portal/

Samarbejdsmøde= formidling af dagens arbejde

Casper - Hygiejne - Personlig pleje

1. Viden

   Margrethe har nægtet personlig pleje:

   
   

   (Udfordringen er nok relationen og kommunikationen)

   
   

   Gode hygiejnerutiner er vigtige for at mindske spredning af smitte og på den måde forebygge og afhjælpe sygdom, som skyldes bakterier og virus.

   
   

   Ex. nedre toilettet

   
   

2. Retningslinjer og procedurer i forhold til området.

   Procedure for nedre toilette - kvinder

   
   

   https://www.varportal.dk/portal/procedure/9827/18

   
   

   Retningslinjer

   Nir - Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer - Generelle forholdsregler for sundhedssektoren

   
   

   https://hygiejne.ssi.dk/-/media/arkiv/subsites/infektionshygiejne/retningslinjer/nir/nir-generelle.pdf

   
   

   
   

• Nedsat immunforsvar

• Forhøjet blodtryk

• Kardiovaskulære sygdomme

• Depression

• Nedsat kognitiv funktion

• Delirium

Som sundhedsfaglig er det derfor vigtigt at identificere behov og iværksætte tiltag for bedst muligt at tilrettelægge den bedst mulige søvnkvalitet- og kvantitet.

Tiltag som fremmer god søvn kan bidrage til en øget grad af heling, restitution samt bedre fysisk og psykisk sundhed hos Margrethes i eget hjem.

Sundhedspersonalet har behov for evidensbaseret viden og søvn, for bedst muligt at kunne støtte Margrethes søvn og hvile. Det er vigtigt med tilstrækkelig viden for at kunne identificere både indre og ydre faktorer, som kan påvirke og forstyrre Margrethes søvn.

Af indre faktorer er der blandt andet:

• Angst

• Stress

• Smerter

Ydre faktorer er blandt andet:

• Lyde i og uden for rummet/huset

• Lys

Når sundhedspersonalet har viden om dette, vil det kunne bidrage til at det er nemmere at tilrettelægge tilstrækkelig søvn for Margrethe. Selvom der er forsket meget i faktorer som associeres med søvn, søvnforstyrrelser og søvnundersøgelser. Forskning for denne forskning har været medicinske problemstillinger i relation til fysiske, psykiske og sociale søvnproblemer hos borgerne. Der er færre studier som har fokus på praktiske tiltag som som kan forbedre borgernes søvn.

Dorte

Margrethe.

Tiltag

Aktuelle og potentielle problemområder.

Obstipation

Viden, retningslinjer og procedurer.

Formålet med samarbejdsmødet er:

1.      Overblik.

2.      Prioritering af indsatser.

3.      Handleplaner.

4.      Opfølgning med Margrethe.

Margrethe får Amlopidin fordi hun har en hjertesygdom. Koronarateriesygdom. De skal forhindre hjertekrampe, og forhøjet blodtryk, men de har nogle bivirkninger, og en af dem er obstipation og abdominal smerter.

Jeg skal have en samtale med M. et sted uden andres blikke eller ører, hvor M er tryg, kan modtage info, og fortælle hvordan hun har det.

Vurdering af M´s mave tarmfunktion:

Spørg patienten om karakteristika ved afføringen: afføringsmængde og konsistens, farve, afføringshyppighed, følelse af ufuldstændig tømning, smerter eller kramper i maven under defækationsprocessen, behov for manuel hjælp for at få afføringen ud, kvalme samt afføringsvaner.

Hård og knoldet, mavesmerter (abdominal smerter)

Vurder eventuelle ændringer i mave-tarmfunktionen i den senere tid.

Spørg patienten om hans/hendes egen opfattelse af mave-tarmfunktionen.

Vurder indhold af fiber i patientens kost.

Spørg om måltidshyppighed og mængde mad ved hvert måltid.

Spørg om dagligt væskeindtag.

Nok lidt fiberfattigt, er lidt småt spisende, har en sød tand (hurtige kalorier)

Væskeindtag glemmes ofte, da hun ikke føler tørst.

Aktivitetsniveau.

Spørg om patientens ugentlige fysiske aktivitet.

Afklar, om patienten normalt har brug for hjælp til at komme på toilettet.

Nedsat fysisk aktivitetsniveau, klarer toiletbesøg alene.

Det er særligt vigtigt at kommunikere med lægen, hvis samtalen afdækker én eller flere risikofaktorer for at udvikle obstipation.

Jeg tror, det er en god ide at tage kontakt til M`s læge, mhp behandling eller forebyggelse af obstipation.

Informer patienten om fiberrig kost og om virkning/bivirkning af fibre.

Informer om betydningen af tilstrækkeligt væskeindtag.

Hvis patienten er siddestillende: motiver til fysisk aktivitet.

Informer patienten om betydning af regelmæssige toiletvaner, især at gå på toilettet efter nattesøvn og efter måltider.

Sørg for æstetiske forhold på toilettet.

Tilrettelæg det, så patienten sidder godt ved toiletbesøg.

Informer patienten om betydningen af korrekt siddestilling.

Sørg for at der sættes tid nok af til toiletbesøg, så patienten undgår stress.

Vurder behovet for afføringsmidler.

Tilrettelæg evt. brug af volumenøgende midler (fx hvedeklid, loppefrø skaller).

Konferér med læge om evt. brug af andre afføringsmidler.

Søg også efter frivillige og regionale tilbud, der ligger indenfor din kommunegrænse og kunne være relavante for borgere som Margrethe.

Du har en samtale med Margrethe og Margrethes datter, der mener at moderen er ensom.

Datteren er bekymret for hvad der sker, når rehabiliteringsforløbet afsluttes.

Hun spørger til om der ikke findes nogle gode tilbud, som hendes mor kan deltage i?  Margrethe vil gerne høre om tilbuddene, men er også meget i tvivl om, de er noget for hende.

En situation, hvor borger nægter at drikke mere væske, da hun har mavesmerter:

• Kom med eksempler på, hvordan I anvende viden om Kommunikation, Mestring og/eller Motivation i situationen.

• Tydeliggør og begrund jeres valgte handlinger ud fra valgte teorier og kom med eksempler på anvendelse af teori.

• Lav feks en lydfil/video, hvor I viser, hvordan I vil anvende teorierne i praksis ifm denne eller en lignende situation.

Andre eksempler kan være:

• OAS ifm opstipation eller ensomhed/isolation

• Karl Tomm ifm ISBAR dataindsamling

• Motivation eller kommunikation ifm. Kommunale tilbud

• Vælg selv - I må også lave produktet i andre formater end lyd/film - det er helt valgfrit.

Produktkrav:

Tydeliggørelse af valgt problemstilling og hvilke teori/er, der er blevet valgt.

Beskrivelse/illustration af, hvordan teorien/teorierne kan anvendes ifm den valgte problemstilling i praksis.

Præsentationen må max vare 5min.

Besvarelse

Vi har valgt at arbejde med Karl Toms spørgetyper i forhold til at finde den indre motivation i forbindelse med at finde aktiviteter.

• Linære spørgsmål til at afdække hendes livshistorie og tidligere interesser

  • Eksempelvis:

    • "Hvem lavede mad hjemme ved jer"

    • "Hvilken type mad kan du godt lide at lave"

• Strategiske spørgsmål til at afdække hvilken viden SSA mangler i forhold til Margrethe (siges ikke højt)

  • Eksempelvis:

    • "Hvad interesserer hun sig for nu?"

    • "Kan hun stadig lide at lave mad?"

    • "Hvad skal der til før hun kan komme afsted?"

• Refleksive spørgsmål til at afdække om det stadig er en interessant interesse

  • Eksempelvis:

    • "Hvad nu hvis vi fandt en aktivitet som du finder interessant?"

      • "Kunne du så være interesseret i at vi tog kontakt til stedet og fik dig startet op?"

    • "Hvad ville der ske hvis vi tog kontakt til stedet?"

    • "Hvad hvis du kom afsted?"

• Cirkulære spørgsmål til at afdække hvorfor Margrethe måske ikke længere laver aktiviteten

  • Eksempelvis:

    • "Hvad er anderledes nu?"

    • "Hvordan har du det med madlavning nu?"

    • "Hvordan har din situation ændret sig fra tidligere til nu?!

• Lære at forstå og anvende de centrale elementer i Rehabiliteringsprocessen.

• Sammenkoble viden fra tidligere moduler (og andre fag) med ny viden.

• Øge jeres indsigt i, hvilke samarbejdspartnere jeres kommune har ifm. rehabiliteringsforløb i hjemmeplejen.

• Opnå (eller genopfriske) viden om, hvordan SSA kan finde og formidle viden om relevante tilbud til denne borgergruppe.

  
  

Opgaven stiller krav til:

• Samarbejdsevner.

• Formulering af SMART-mål

• Kommunikationsevner (både i opgaveløsning, videndeling og feedback).

• Udarbejdelse af overskueligt og konkret materiale.

• Strukturering og overholdelse af tid.

• Opgavefordeling/delegering.

• Ansvar for egen læring og kompetenceudvikling.

Formål - opgave om Rehabilitering:

Der skal lægges en plan for Margrethes hverdagsrehabiliteringsforløb:

1. Udarbejd et SMART-mål, som I har lavet sammen med Margrethe. Dette mål er jeres udgangspunkt til rehabiliteringsforløbet. Belys og begrund de aktiviteter/indsatser, I vurderer skal være i Margrethes rehabiliteringsforløb for at opnå hendes SMART-mål.

2. Anvend ICF og/eller MOHO til at understøtte jeres planlagte rehabiliteringsforløb.

3. Inddrag de fire centrale begreber i rehabiliteringsprocessen (se evt. SOSU-play video) og beskriv, hvordan disse begreber kan komme til syne i Margrethes rehabiliteringsforløb.

4. Belys, hvilken motivationstype, I arbejder ud fra ifm. opstarten af rehabiliteringsforløbet.

5. Belys hvilke tværfaglige samarbejdspartnere du vil inddrage i rehabiliteringsprocessen og hvorfor.

I skal lave en præsentation af jeres rehabiliteringsforløb, som kan videndeles via studietube. Det optimale kan måske være film/lyd/tegneserie/plakat format, men brug endelig jeres kreativitet til at sammensætte et produkt, I syntes opfylder alle punkterne :)