Hypoteserne præsenteres tydeligt i artiklens indledning – og i diskussionen bliver der indirekte refereret til disse (om end det kunne havde været mere tydeligt hvilke dele af deres hypoteser, som måtte afvises)

 

Brugen af både en kontrolgruppe og en gruppe af angste, må siges at være en klar styrke ved studiet. Da der ofte ses et komorbidt overlap mellem disse tilstande, vil grupper af eventuelt ”rene” tilfælde gøre det muligt at hvorvidt en given effekt skyldes én specifik tilstand/diagnose.

 

Billederne af ansigter er ’matched’ så størrelse og eksponering (lys) stemmer overens, hvilket udelukker andre eventuelle variable, som kunne have en effekt på aflæsningen af det givne ansigt.

 

Resultaterne starter med et ”Overview of data analysis”, hvilket gør analysen mere gennemskuelig. Ydermere indikeres det, at distributionen af scores mødte kriterierne for normalitet – hvilket ofte ikke indikeres, selvom det er afgørende for validiteten af de statistiske analyser, som bliver benyttet.

 

Resultaterne præsenteres overskueligt og det er ikke kun resultater, som er konsistente med hypoteserne, der fremhæves.

I resultat-sektionen kommenteres både på overordnede forskelle mellem de tre undersøgte grupper

og på forskelle i forhold til de individuelle stimuli.

→ indikerer, at biasset er associeret med en bevidst perception af barnets ansigtsudtryk, hvilket kan indikere, at biasset er muligt at intervenere mod på et bevidst niveau v. psykoterapi (se nedenfor)

Differensiale effekter: det er lite bevis for effekt av mors GAD på moderlig respons (noe som bekrefter tidligere viten om at mødre med GAD har tilnærmet lik respons som mødre i kontrollgruppa)

→ og det bør derfor undersøges videre, hvilken rolle angst hos mødre med fødselsdepression spiller for vurdering af ansigter

Førstegangsmødre vurderer positive ansigter mere positive andre ikke-førstegangsmøde. Det bør undersøges, hvilken indflydelse det har på deres interaktion med deres børn. 

→ Såfremt man finder at førstegangsmødre er mindre biassed i interaktionen med deres børn, kan dette guide i tilrettelæggelsen af interventionsindsats for mødre med fødselsdepression.

Kliniske implikationer: 

- opmærksomhed på mødres evne til at fortolke sit barns ansigtsudtryk retvisende på hospitalsafdelinger m.m.

- psykoedukation af mødre om negativ bias kan måske lette mødres frustration samt skærpe opmærksomhed på, at de har tendens til at overdrive barnets negative ansigtsudtryk, 

- træning af mødre i at vurdere barnets ansigtsudtryk og mimik kan måske bidrage til reducere negativ bias hos mødre med fødselsdepression.

- Studiets resultater viser at varigheten på negativ stimulus påvirker fortolkning av nyfødtes ansiktsuttrykk hos mødre med postnatal depresjon. Denne indikasjonen på at det foreligger vanskeligheter ved bevisst attribusjon av emosjoner kan benyttes til utforming og seleksjon av terapeutiske intervensjoner. Eksempelvis kan CBT være nyttig for å hjelpe mødrene til å identifisere og endre uhensiktsmessige kognisjoner og emosjoner i samspill med nyfødte. Herunder kan det være interessant å undersøke de nevrologiske mekanismene som er forbundet med en eventuell behandlingsmessig forbedring. 

Resultater bekræfter negativitetsbias hos personer med depression, også i mor-barn/fødselskontekst

Videre studier kunne undersøge