Fedtmolekylernes struktur i cellemembranen sørger for, at det ikke er alle stoffer, der kan passere frit ind og ud af cellen.

Proteinerne, der sidder i cellemembranen, er porte eller åbninger

• transportkanaler, hvor fx glukose og andre næringsstoffer kommer ind i cellen.

• er receptorer (signalmodtagere). Det vil sige, at de begynder at transportere stoffer, når de ved hjælp af hormoner eller enzymer modtager besked fra andre organer i kroppen.

  Et eksempel er insulin, der dannes i bugspytkirtlen og påvirker en receptor på cellen, så glukose kan komme ind.

• fungerer som ionkanaler, hvor ioner kan bevæge sig ind i og ud af cellen. Det kan fx være natriumioner (Na⁺) og kaliumioner (K⁺), der sendes gennem særligt tilpassede kanaler i membranen i forbindelse med det elektriske signal, der sendes gennem nervecellerne.

Diffusion – stoffer, der vandrer

Diffusion er transport af partikler. Transporten sker fra et sted, hvor koncentrationen af partiklerne er høj, til et sted, hvor koncentrationen er lav. Diffusionen fortsætter, indtil der er samme koncentration.

Osmose – vand, der vandrer

Osmose er transport af vandmolekyler. Transporten sker fra et sted, hvor koncentrationen af stoffer er lav, til et sted, hvor koncentrationen er høj. Transporten fortsætter, indtil der er samme koncentration.

I cellekernen findes de 46 kromosomer, som indeholder vores gener. Generne er vores arvemateriale, som indeholder koder til alt, hvad der foregår i cellen og i kroppen.

Generne er opbygget som kæder af DNA. Når der skal dannes et bestemt protein, kopierer et molekyle genkoden på DNA og bringer beskeden ud til ribosomerne i cellevæsken.

For at kunne omsætte kulhydraterne (glukose, C₆H₁₂O₆) til energi har kroppens celler brug for ilt.

Lysosomer indeholder enzymer, der nedbryder uønskede stoffer i cellen såsom giftige stoffer, bakterier eller gamle organeller. Herefter kan cellen genanvende de nedbrudte byggeklodser eller skille sig af med dem. Når en celle dør, nedbryder den sig selv ved at bruge sine egne lysosomer.

Udover dette, er peroxisomer også med til at kontrollere dannelsen af lipider.

Biotech Academy

Centrosomet er beliggende tæt på cellekernen, og herfra stråler mikrotubuli ud i alle retninger mod cellevæggen, hvilket danner et grundlag for opretholdelse af cellens form og intracellulær transport.

Lex.dk

De stoffer, vi især skal have transporteret ud til cellerne, er:

• Næringsstoffer

• Salte og ioner

• Vitaminer og mineraler

• Hormoner

• Enzymer

• Transmitterstoffer.

Den tredje passive transportform kaldes formidlet transport. Den er kendetegnet ved, at det stof, der skal transporteres igennem cellemembranen, har brug for hjælp.

Eksempler på sådanne stoffer er glukose og aminosyrer, som prøver at diffundere ud af kapillærerne. Det kan de dog ikke, da molekylerne er for store til at kunne komme igennem cellemembranen. Derfor har de brug for at blive "formidlet" eller hjulpet indenfor i cellen. Det sker ved hjælp af transportproteiner, som fx hormonet insulin, der hjælper glukose ind i cellerne.

Cellemembranen indkapsler så stoffet og danner en såkaldt vesikel, altså en lille blære. Vesiklen transporterer stoffet hen, hvor det skal bruges i cellen. Kolesterol er et eksempel på et stof, der bliver optaget ved endocytose.

Respirationen, som processen kaldes, kan kun foregå ved hjælp af ilt (O₂).

Ved en fuldstændig forbrænding af glukose bliver der dannet kuldioxid (CO₂) og vand (H₂O), og der bliver frigivet energi, som bliver opbygget til ATP.

Respirationsprocessen for kulhydrater ser således ud:

Glukose + ilt → kuldioxid + vand + energi

C₆H₁₂O₆ + 6 O₂ → 6 CO₂ + 6 H₂O + energi (ATP)

Kroppen kan ikke opbygge lagre af proteiner eller aminosyrer, som den kan med kulhydrat- og fedtmolekyler. Derfor vil aminosyrerne blive forbrændt i kroppens celler på samme måde som kulhydrater, hvis vi spiser mere protein, end vi har behov for.

Respirationsprocessen for aminosyrer ser således ud:

Aminosyre + ilt → kuldioxid + vand + energi

Aminosyre + O₂ → CO₂ + H₂O + energi (ATP)

Respirationsprocessen for triglycerider ser således ud:

Triglycerid + ilt → kuldioxid + vand + energi

Triglycerid + O₂ → CO₂ + H₂O + energi (ATP)

Triglycerider er organiske kemiske forbindelser som består af et glycerolmolekyle, hvortil der er bundet tre fedtsyrer via esterbindinger og benævnes mere kemisk korrekt triacylglyceroler

Fedtmolekyler opbevares i fedtvævets fedtceller

"Som alle andre celler består fedtcellerne af vand og molekyler, der er opløste i vandet og lukket inde bag cellevæggen. Da triglycerid-molekylerne er vanduopløselige, samles de inde i fedtcellen i fedtdråber – ligesom man ser fedtdråberne på vand i madlavningen.

Inde i cellen er fedtdråben pakket ind i en kappe af særlige proteiner."

Videnskab.dk

Thorkild I.A. Sørensen

Professor emeritus, dr. med ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Afdeling for Epidemiologi, og Metabolismecenteret, Københavns Universitet

triglycerider, fosfolipider og steroler

Opbevaring / forbrænding af fosfolipider og steroler?